16så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden, som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:
17Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Stjerne opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser Moabs Tindinger og alle Setsønnernes* Isse. { *en ukendt Stamme. }
18Edom bliver et Lydland, og Se'irs undslupne går til Grunde, Israel udfolder sin Magt,
19og Jakob kuer sine Fjender.
20Men da han så Amalekitterne, fremsatte han sit Sprog: Det første af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!
21Og da han så Kenitterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er din Bolig, din Rede bygget på Klippen.
22Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal føre dig bort!
23Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud lader det ske!
24Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer Eber - men også han* er viet til Undergang! { *dvs. den Magt, der sender Skibene. }
25Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik også bort.