MARKUS 6:4-14

⁴Og Jesus sagde til dem: “En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus.”

⁵Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem.

⁶Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.

⁷Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.

⁸Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,

⁹men have Sko på og: “Ifører eder ikke to Kjortler!”

¹⁰Og han sagde til dem: “Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.

¹¹Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”

¹²Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

¹³Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

¹⁴Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: “Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham.”