LUKAS 6:19-47

¹⁹og hele Skaren søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte alle.

²⁰Og han opløftede sine Øjne på sine Disciple og sagde: “Salige ere I fattige, thi eders er Guds Rige.

²¹Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.

²²Salige er I, når Menneskene hade eder, og når de udstøde eder og håne eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.

²³Glæder eder på den Dag og jubler; thi se, eders Løn er stor i Himmelen. Thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved Profeterne.

²⁴Men ve eder, I rige, thi I have allerede fået eders Trøst.

²⁵Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.

²⁶Ve eder, når alle Mennesker tale godt om eder; thi på samme Måde gjorde deres Fædre ved de falske Profeter.

²⁷Men jeg siger eder, I, som høre: Elsker eders Fjender, gører dem godt, som hade eder;

²⁸velsigner dem, som forbande eder, og beder for dem, som krænke eder.

²⁹Den, som slår dig på den ene Kind, byd ham også den anden til; og den, som tager Kappen fra dig, formen ham heller ikke Kjortelen!

³⁰Giv enhver, som beder dig; og af den, som tager, hvad dit er, kræve du det ikke igen!

³¹Og som I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, ligeså skulle også I gøre imod dem!

³²Og dersom I elske dem, som elske eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere elske dem, som dem elske.

³³Og dersom I gøre vel imod dem, der gøre vel imod eder, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere gøre det samme.

³⁴Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at få igen, hvad Tak have I derfor? Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen.

³⁵Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde.

³⁶Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.

³⁷Og dømmer ikke, så skulle I ikke dømmes; fordømmer ikke, så skulle I ikke fordømmes; forlader, så skal der forlades eder;

³⁸giver, så skal der gives eder. Et godt, knuget, rystet, topfuldt Mål skulle de give i eders Skød; thi med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder igen.”

³⁹Men han sagde dem også en Lignelse: “Mon en blind kan lede en blind? Ville de ikke begge falde i Graven?

⁴⁰En Discipel er ikke over sin Mester; men enhver, som er fuldt færdig, skal være som sin Mester.

⁴¹Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje; men Bjælken, som er i dit eget Øje, bliver du ikke var?

⁴²Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Broder! lad mig drage Skæven ud, som er i dit Øje, du, som ikke ser Bjælken i dit eget Øje? Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at drage Skæven ud, som er i din Broders Øje.

⁴³Thi der er intet godt Træ, som bærer rådden Frugt, og intet råddent Træ, som bærer god Frugt.

⁴⁴Thi hvert Træ kendes på sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figener af Torne, ikke heller plukker man Vindruer af en Tornebusk.

⁴⁵Et godt Menneske fremfører det gode af sit Hjertes gode Forråd, og et ondt Menneske fremfører det onde af sit onde Forråd; thi af Hjertets Overflødighed taler hans Mund.

⁴⁶Men hvorfor kalde I mig Herre, Herre! og gøre ikke, hvad jeg siger?

⁴⁷Hver den, som kommer til mig og hører mine Ord og gør efter dem, hvem han er lig, skal jeg vise eder.