LUKAS 21:9-32

⁹Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks.”

¹⁰Da sagde han til dem: “Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.

¹¹Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.

¹²Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.

¹³Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.

¹⁴Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.

¹⁵Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.

¹⁶Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.

¹⁷Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.

¹⁸Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.

¹⁹Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.

²⁰Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.

²¹Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.

²²Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.

²³Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.

²⁴Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.

²⁵Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,

²⁶medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.

²⁷Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.

²⁸Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.”

²⁹Og han sagde dem en Lignelse: “Ser Figentræet og alle Træerne;

³⁰når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.

³¹Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.

³²Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.