1“Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde.
2Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn.
3Så lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden.”
4Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder!
5Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund*, min Ret stråler frem som Lys: { *Teksten usikker. }
6Ej Slagtoffer - Kærlighed vil jeg, ej Brændofre - Kendskab til Gud!
7De bryder Pagten i Adam*, er mig utro der; { *By ved Jordan. Jos. 3, 16. }
8Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod.
9Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem, gør Niddingsværk.
10Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren.
11Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel.
