1Efraim omgiver mig med løgn, Israels hus med svig, Juda kender ej Gud, med Skøger slår han sig sammen.
2Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie.
3HERREN går i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id.
4I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom,
5ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i Betel traf han ham og talte med ham der,
6HERREN, Hærskarers Gud, HERREN er hans Navn:
7“Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og Ret og bi bestandig på din Gud!”
8I Kana'ans* Hånd er falske Lodder, han elsker Svig. { *et Smedenavn for Efraim. }
9Efraim siger: “Jeg vandt dog Rigdom og Gods!” Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved.
10Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage.
11Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser.
12Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger* langs med Markfurer er deres Altre. { *Ordspil med Gilgal. Hos. 6, 8. }
13Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg.
14Ved en Profet førte HERREN Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet.
15Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel dænges han til, hans Herre gør Gengæld.
