LUKAS 1:66-77

⁶⁶Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: “Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Hånd var med ham.

⁶⁷Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:

⁶⁸“Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk

⁶⁹og har oprejst os et Frelsens Horn* i sin Tjener Davids Hus, { *en kraftig Frelse. }

⁷⁰således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,

⁷¹en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,

⁷²for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,

⁷³den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,

⁷⁴at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,

⁷⁵i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.

⁷⁶Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,

⁷⁷for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,