66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: “Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Hånd var med ham.
67 Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:
68 “Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk
69 og har oprejst os et Frelsens Horn* i sin Tjener Davids Hus, { *en kraftig Frelse. }
70 således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,
72 for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,
73 den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.
76 Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,
77 for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,
