Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - JOSUA - JOSUA 11

JOSUA 11:6-22

Help us?
Click on verse(s) to share them!
6Men HERREN sagde til Josua: “Frygt ikke for dem! Thi i Morgen ved denne Tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres Heste skal du lamme, og deres Vogne skal du brænde!”
7Da kom Josua med hele Hæren uventet over dem ved Meroms Vand og kastede sig over dem,
8og HERREN gav dem i Israels Hånd, så de slog dem og forfulgte dem til den store Stad Zidon, til Misrefot-Majim og Mizpes Lavning i Øst, og huggede dem ned, så ikke en eneste af dem blev tilbage.
9Josua gjorde derpå med dem, som HERREN havde sagt ham; deres Heste lammede han, og deres Vogne brændte han.
10Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og Kongen huggede han ned med Sværdet; Hazor var nemlig fordum alle disse Kongerigers Hovedstad;
11og de huggede hver levende Sjæl i den ned med Sværdet og lagde Band på dem, så ikke en levende Sjæl blev tilbage; og Hazor stak han i Brand.
12Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang Josua, og han huggede dem ned med Sværdet og lagde Band på dem, som HERRENS Tjener Moses havde påbudt.
13Men ingen af de Byer, som lå på deres Høje, stak Israel i Brand, alene med Undtagelse af Hazor; den stak Josua i Brand.
14Kvæget og alt det andet, der røvedes fra disse Byer, beholdt Israelitterne som Bytte; men alle Menneskene huggede de ned med Sværdet til sidste Mand uden at lade en eneste levende Sjæl blive tilbage.
15Hvad HERREN havde pålagt sin Tjener Moses, havde Moses pålagt Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad HERREN havde pålagt Moses.
16Således indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, hele Sydlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen, Israels Bjergland og Lavland,
17fra det nøgne Bjergdrag, som højner sig hen imod Se'ir, indtil Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deres Konger tog han til Fange, huggede dem ned og dræbte dem.
18I lang Tid førte Josua Krig med disse Konger.
19Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israelitterne, undtagen Hivvitterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp;
20thi HERREN voldte, at de forhærdede deres Hjerter, så de drog i Kamp mod Israel, for at de skulde lægge Band på dem uden Skånsel og udrydde dem, som HERREN havde pålagt Moses.
21Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakitterne af Bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele Israels Bjergland; på dem og deres Byer lagde Josua Band.
22Der blev ingen Anakitter tilbage i Israelitternes Land, kun i Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage.

Read JOSUA 11JOSUA 11
Compare JOSUA 11:6-22JOSUA 11:6-22