JOHANNES 11:32-55

³²Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: “Herre! havde du været her da var min Broder ikke død.”

³³Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

³⁴“Hvor have I lagt ham?” De sige til ham: “Herre! kom og se!”

³⁵Jesus græd.

³⁶Da sagde Jøderne: “Se, hvor han elskede ham!”

³⁷Men nogle af dem sagde: “Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?”

³⁸Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.

³⁹Jesus siger: “Tager Stenen bort!” Martha, den dødes Søster, siger til ham: “Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.”

⁴⁰Jesus siger til hende: “Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?”

⁴¹Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

⁴²Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”

⁴³Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: “Lazarus, kom herud!”

⁴⁴Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: “Løser ham, og lader ham gå!”

⁴⁵Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

⁴⁶men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

⁴⁷Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: “Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

⁴⁸Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk.”

⁴⁹Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

⁵⁰“I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at ét Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde.”

⁵¹Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

⁵²og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til ét.

⁵³Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

⁵⁴Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

⁵⁵Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.