Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - JOHANNES - JOHANNES 11

JOHANNES 11:32-55

Help us?
Click on verse(s) to share them!
32Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: “Herre! havde du været her da var min Broder ikke død.”
33Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
34“Hvor have I lagt ham?” De sige til ham: “Herre! kom og se!”
35Jesus græd.
36Da sagde Jøderne: “Se, hvor han elskede ham!”
37Men nogle af dem sagde: “Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?”
38Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
39Jesus siger: “Tager Stenen bort!” Martha, den dødes Søster, siger til ham: “Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage.”
40Jesus siger til hende: “Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?”
41Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: “Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig.”
43Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: “Lazarus, kom herud!”
44Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: “Løser ham, og lader ham gå!”
45Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
46men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
47Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: “Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk.”
49Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
50“I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at ét Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde.”
51Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
52og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til ét.
53Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.

Read JOHANNES 11JOHANNES 11
Compare JOHANNES 11:32-55JOHANNES 11:32-55