Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - EZEKIEL

EZEKIEL 35

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1HERRENS Ord kom til mig således:
2Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Se'irs Bjergland og profeter imod det
3og sig til det: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Se'irs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark,
4dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er HERREN.
5Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israelitterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden,
6derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.
7Jeg gør Se'irs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går;
8jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde.
9Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HERREN.
10Fordi du sagde: “De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje!” skønt HERREN var der,
11derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig;
12og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: “De er ødelagt, os er de givet til Føde!”
13Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det.
14Så siger den Herre HERREN: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig;
15som det var din Glæde, at Israels Hus' Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Se'irs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.