1Joas var syv År gammel da han blev konge og han herskede i fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra Be'ersjeba.
2Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, så længe Præsten Jojada levede.
3Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.
4Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENS Hus.
5Han samlede derfor Præsterne og Levitterne og sagde til dem: “Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at istandsætte eders Guds Hus År efter År; men I må skynde eder!” Levitterne skyndte sig dog ikke.
6Så lod Kongen Ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham: “Hvorfor har du ikke holdt Øje med, at Levitterne i Juda og Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENS Tjener Moses pålagde Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?
7Thi den ugudelige Atalja og hendes Sønner har ødelagt Guds Hus og oven i Købet brugt Helliggaverne i HERRENS Hus til Ba'alerne.”
8På Kongens Bud lavede man så en Kiste og satte den uden for Porten til HERRENS Hus;
9og det kundgjordes i Juda og Jerusalem, at den Afgift, Moses havde pålagt Israelitterne i Ørkenen, skulde udredes til HERREN.
10Alle Øversterne og hele Folket bragte da Afgiften med Glæde og lagde den i Kisten, til den var fuld;
11og hver Gang kisten af Levitterne blev bragt til de kongelige Tilsynsmænd, når de så, at der var mange Penge, kom Kongens Skriver og Ypperstepræstens Tilsynsmand og tømte Kisten; og så tog de og satte den på Plads igen. Således gjorde de Gang på Gang, og de samlede en Mængde Penge.
12Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdet ved HERRENS Hus, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at udbedre HERRENS Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at istandsætte HERRENS Hus.
13Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og Istandsættelsesarbejdet skred frem under deres Hænder, og de byggede Guds Hus op efter de opgivne Mål og satte det i god Stand.
14Da de var færdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENS Hus, Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og Sølv. Og de ofrede stadig Brændofre i HERRENS Hus, så længe Jojada levede.
15Men Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var ved sin Død 130 År gammel.
16Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjort sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.
17Men efter Jojadas Død kom Judas Øverster og kastede sig ned for Kongen. Da hørte Kongen dem villig,
18Og de forlod HERREN, deres Fædres Guds Hus og dyrkede Asjererne og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Synds Skyld.
19Så sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til HERREN, og de advarede dem, men de hørte ikke.
20Men Guds Ånd iførte sig Zekarja, Præsten Jojadas Søn, og han trådte frem for Folket og sagde til dem: “Så siger Gud: Hvorfor overtræder I HERRENS Bud så Lykken viger fra eder? Fordi I har forladt HERREN, har han forladt eder!”
21Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham på Kongens Bud i Forgården til HERRENS Hus;
22Kong Joas kom ikke den Kærlighed i Hu, hans Fader Jojada havde vist ham, men lod Sønnen dræbe, Men da han døde, råbte han: “HERREN ser og straffer!”
23Ved Jævndøgnstide drog Aramæernes Hær imod Kongen, og de trængte ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle Øverster af Folket og sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.
24Skønt Aramæernes Hær kom i et ringe Tal, gav HERREN en såre stor Hær i deres Hånd, fordi de havde forladt HERREN, deres Fædres Gud; således fuldbyrdede de Dommen over Joas.
25Og da de drog bort fra ham - de forlod ham nemlig i hårde Lidelser - stiftede hans Folk en Sammensværgelse imod ham til Straf for Mordet på Præsten Jojadas Søn og dræbte ham i hans Seng. Således døde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.
26De sammensvorne var Zakar, en Søn af Ammonitterkvinden Sjim'at og Jozabad, en Søn af Moabitterkvinden Sjimrit.
27Hans Sønners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans grundige Udbedring af Guds, Hus står jo optegnet i Udlægningen til Kongernes Bog. Hans Søn Amazja blev Konge i hans Sted.
