1Libanon, luk Dørene op, så Ild kan fortære dine Cedre!
2Klag, Cypres, thi Cedren er faldet, de ædle Træer lagt øde! Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger fældet!
3Hør, hvor Hyrderne klager, thi deres Græsgang er hærget; hør, hvor Løverne brøler, thi Jordans Tykning er hærget.
4Således sagde HERREN min Gud: Røgt Slagtefårene,
5hvis Køber slagter dem uden at føle Skyld, og hvis Sælger siger: “HERREN være lovet, jeg blev rig.” Og deres Hyrder sparer dem ikke.
6(Thi jeg vil ikke længer spare Landets Indbyggere, lyder det fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde i sin Hyrdes og sin Konges Hånd; og de skal ødelægge Landet, og jeg vil ingen redde af deres Hånd).
7Så røgtede jeg Slagtefårene for Fåreprangerne og tog mig to Stave; den ene kaldte jeg “Liflighed”, den anden “Bånd”; og jeg røgtede Fårene.
8(Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i én Måned). Så tabte jeg Tålmodigheden med dem, og de blev også kede af mig.
9Og jeg sagde: “Jeg vil ikke røgte eder; lad dø, hvad dø skal, lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre æde hverandres Kød!”
10Så tog jeg Staven, som hed “Liflighed”, og sønderbrød den for at bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag;)
11(og den blev brudt samme Dag, og Fåreprangerne, som holdt Øje med mig, kendte, at det var HERRENS Ord).
12Og jeg sagde til dem: “Om I synes, så giv mig min Løn; hvis ikke, så lad være!” Så afvejede de min Løn, tredive Sekel Sølv.
13Men HERREN sagde til mig: “Kast den til Pottemageren*, den dejlige Pris, de har vurderet mig til!” Og jeg tog de tredive Sekel Sølv og kastede dem til Pottemageren i HERRENS Hus. { *nogle af de gl. Overs. læser: Skatkammeret. Matt. 27, 9 f. }
14Så sønderbrød jeg den anden Hyrdestav “Bånd” for at bryde Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.
15Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, en Dåre af en Hyrde!
16(Thi se, jeg lader en Hyrde fremstå i Landet). Han tager sig ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, læger ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser Kødet af de fede Dyr og river Klovene af dem.
17Ve, min Dåre af en Hyrde, som svigter Fårene! Et Sværd imod hans Arm og hans højre Øje! Hans Arm skal vorde vissen, hans højre Øje blindes.
