1Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn,
2og spurgte mig: “Hvad skuer du?” Jeg svarede: “Jeg skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenpå og syv Lamper og syv Rør til Lamperne,
3desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andet til venstre for Oliekarret.”
4Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig: “Hvad betyder disse Ting, Herre?”
5Han svarede: “Ved du ikke, hvad de betyder?” Jeg sagde: “Nej, Herre!”
6Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENS Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers HERRE.
7Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der råbes: “Nåde, Nåde være med den!”
8Og HERRENS Ord kom til mig således:
9Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder.
10Thi den, der lod hånt om de ringe Begyndelsers Dag, skal glæde sig, når han ser Blystenen i Zerubbabels Hånd. Hine syv er HERRENS Øjne, som søger ud over hele Jorden.
11Derpå spurgte jeg ham: “Hvad betyder de to Olietræer der til højre og venstre for Lysestagen?”
12Og videre spurgte jeg: “Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?”
13Han svarede: “Ved du ikke, hvad de betyder?” Jeg sagde: “Nej, Herre!”
14Så sagde han: “Det er de to med Olie salvede, som står for al Jordens Herre.”
