30Ligeså den anden.
31Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32Men til sidst døde også Hustruen.
33Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
34Og Jesus sagde til dem: “Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes;
35men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes.
36Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”
39Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: “Mester! du talte vel.”
40Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41Men han sagde til dem: “Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
43indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
45Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
LUKAS 20
LUKAS 20:30-45