25Så brød Danitternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn.
26Aseritternes Stammes Hær førtes af Pag'iel, Okrans Søn,
27og Naftalitternes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn.
28Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op.