33Deres Landemærke går fra Helet, fra Allon-Beza'anannim og Adami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum og ender ved Jordan;
34så drejer Grænsen vestpå til Aznot-Tabor, fortsætter derfra til Hukkok, berører Zebulon mod Syd, Aser mod Vest og Jordan mod Øst.
35Befæstede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret,
36Adama, Rama, Hazor,
37Kedesj, Edre'i, En-Hazor,
38Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj; tilsammen nitten Byer med Landsbyer.
39Det er Naftalitternes Stammes Arvelod efter deres Slægter, nævnte Byer med Landsbyer.
40For Danitternes Stamme efter deres Slægter faldt det syvende Lod.
41Deres Arvelods Landemærke var: Zor'a, Esjtaol, Ir-Sjemesj,
42Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla,
43Elon, Timna, Ekron,
44Elteke, Gibbeton, Ba'alat,
45Jehud, Bene-Berak, Gat-Rimmon,
46Me-Jarkon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo.
47Men Danitternes Område blev dem for trangt; derfor drog Danitterne op og angreb Lesjem, indtog det og slog det med Sværdet; derpå tog de det i Besiddelse og bosatte sig der og gav Lesjem Navnet Dan efter deres Stamfader Dan.
48Dette er Danitternes Stammes Arvelod efter deres Slægter, nævnte Byer med Landsbyer.
49Da Israelitterne var færdige med Udskiftningen af Landet, Stykke for Stykke, gav de Josua, Nuns Søn, en Arvelod imellem sig.
50Efter HERRENS Påbud gav de ham den By, han udbad sig, Timnat-Sera i Efraims Bjerge; og han befæstede Byen og bosatte sig der.
51Det er de Arvelodder, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse udskiftede ved Lodkastning i Silo for HERRENS Åsyn ved Åbenbaringsteltets Indgang. Således blev de færdige med Udskiftningen af Landet.