FØRSTE KONGEBOG 22:9-17

⁹Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: “Hent hurtig Mika, Jimlas Søn!”

¹⁰Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle Profeterne spåede foran dem.

¹¹Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: “Så siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjort!”

¹²Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: “Drag op mod Ramot i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!”

¹³Men Budet, der var gået efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som én givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!

¹⁴Men Mika svarede: “Så sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!”

¹⁵Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: “Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?” Da svarede han: “Drag derop, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!”

¹⁶Men Kongen sagde til ham: “Hvor mange Gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENS Navn?”

¹⁷Da sagde han: Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en Hjord uden Hyrde: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!