FØRSTE KONGEBOG 20:11-32

¹¹Men Israels Konge lod svare: “Sig således: Den, der spænder Bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det!”

¹²Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med Kongerne i Løvhytterne; da sagde han til sine Folk: “Til Storm!” Og de gjorde sig rede til at storme Byen.

¹³Men en Profet trådte hen til Kong Akab af Israel og sagde: “Så siger HERREN: Ser du hele den vældige Menneskemængde der? Se, jeg giver den i Dag i din Hånd, og du skal kende, at jeg er HERREN!”

¹⁴Akab spurgte: “Ved hvem?” Han svarede: “Så siger HERREN: Ved Fogedernes Folk!” Derpå spurgte han: “Hvem skal åbne Kampen?” Han svarede: “Du!”

¹⁵Så mønstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter mønstrede han hele Hæren, alle Israelitterne, 7.000 Mand.

¹⁶Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i Løvhytterne.

¹⁷Først rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Benhadad og meldte: “Der rykker Mænd ud fra Samaria!”

¹⁸Da sagde han: “Hvad enten de rykker ud for at få Fred eller for at kæmpe, så grib dem levende!”

¹⁹Da Fogedernes Folk og Hæren, som fulgte efter, var rykket ud fra Byen,

²⁰huggede de ned for Fode, så at Aramæerne tog Flugten; og Israelitterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap til Hest sammen med nogle Ryttere.

²¹Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til Bytte, og han tilføjede Aramæerne et stort Nederlag.

²²Men Profeten trådte hen til Israels Konge og sagde til ham: “Tag dig sammen og se vel til, hvad du vil gøre, thi næste År drager Arams Konge op imod dig igen!”

²³Men Aramæerkongens Folk sagde til ham: “Deres Gud er en Bjerggud, derfor blev de os for stærke; men lad os se, om vi ikke kan blive de stærkeste, når vi angriber dem på Slettelandet!

²⁴Således skal du gøre: Afsæt alle Kongerne, sæt Statholdere i deres Sted

²⁵og stil lige så stor en Hær på Benene som den, du mistede, og lige så mange Heste og Vogne som før! Når vi så kæmper med dem på Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de stærkeste!” Og han fulgte deres Råd og handlede derefter.

²⁶Næste År mønstrede Benhadad Aramæerne og drog op til Afek for at kæmpe med Israel.

²⁷Også Israelitterne blev mønstret og forsynede sig med Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i Møde og lejrede sig lige over for dem som to små Gedehjorde, medens Aramæerne oversvømmede Landet.

²⁸Da trådte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: “Så siger HERREN: Fordi Aramæerne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en Dalgud! vil jeg give hele den vældige Menneskemængde der i din Hånd, og I skal kende, at jeg er HERREN!”

²⁹De lå nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen kom det til Kamp, og Israelitterne huggede Aramæerne ned, 100.000 Mand Fodfolk på én Dag.

³⁰De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren styrtede ned over dem, der var tilbage, 27.000 Mand. Benhadad flygtede ind i Byen, hvor han løb fra Kammer til Kammer.

³¹Da sagde hans Folk til ham: “Vi har hørt, at Kongerne over Israels Hus er nådige Konger; lad os binde Sæk om Lænderne og Reb om Hovederne og gå ud til Israels Konge, måske han da vil skåne dit Liv!”

³²Så bandt de Sæk om Lænderne og Reb om Hovederne og kom til Israels Konge og sagde: “Din Træl Benhadad siger: Lad mig leve!” Han svarede: “Er han endnu i Live? Han er min Broder!”