Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - DOMMER - DOMMER 16

DOMMER 16:2-12

Help us?
Click on verse(s) to share them!
2Da det spurgtes blandt Folkene i Gaza, at Samson var kommet derhen, gik de hen og lagde sig på Lur efter ham ved Byporten; men de holdt sig rolige Natten over, idet de sagde: “Vi vil vente, til det bliver lyst; så slår vi ham ihjel!”
3Samson blev liggende den halve Nat, men ved Midnatstide stod han op, greb fat i Byportens to Fløje og begge Portstolper, rykkede dem op tillige med Portslåen, tog dem på Skuldrene og bar dem op på Toppen af Bjerget over for Hebron.
4Siden fik han Kærlighed til en Kvinde ved Navn Dalila i Sorekdalen.
5Da kom Filisternes Fyrster til hende og sagde til hende: “Se at lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vældige Kræfter, og hvorledes vi kan få Bugt med ham, så vi kan binde og kue ham, så vil vi hver give dig 1.100 Sekel Sølv!”
6Dalila sagde da til Samson: “Sig mig dog, hvad det er, der giver dig dine vældige Kræfter, og hvorledes man kan binde og kue dig!”
7Samson svarede hende: “Hvis man binder mig med syv friske Strenge, som ikke er blevet tørre, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske.”
8Filisternes Fyrster bragte hende da syv friske Strenge, der ikke var blevet tørre, og med dem bandt hun ham;
9samtidig havde hun Folk liggende på Lur i Kammeret. Da sagde hun til ham: “Filisterne er over dig, Samson!” Men han rev Strengene over, og de brast som Blårgarn, der kommer Ild for nær; og hvorledes det hang sammen med hans Kræfter, kom ikke for Dagen.
10Da sagde Dalila til Samson: “Se, du har narret mig og løjet for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!”
11Han svarede hende: “Hvis man binder mig med nye Reb, som aldrig har været brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet Menneske!”
12Da tog Dalila nye Reb og bandt ham. Så sagde hun til ham: “Filisterne er over dig, Samson!” Samtidig lå der Folk på Lur i Kammeret. Men han flåede Rebene af sine Arme, som var det Tråde.

Read DOMMER 16DOMMER 16
Compare DOMMER 16:2-12DOMMER 16:2-12