1Moses vogtede nu Småkvæget for sin Svigerfader Jetro, Præsten i Midjan, og drev engang Småkvæget hen hinsides Ørkenen og kom til Guds Bjerg Horeb.
2Da åbenbarede HERRENS Engel sig for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fortæret.
3Da sagde Moses: “Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke brænder op.”
4Men da HERREN så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra Tornebusken: “Moses, Moses!” Og han svarede: “Se, her er jeg!”
5Da sagde han: “Kom ikke nærmere! Drag dine Sko af dine Fødder, thi det Sted, du står på, er hellig Jord!”
6Og han sagde: “Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for at skue Gud.
7Derpå sagde HERREN: “Jeg har set mit Folks Elendighed i Ægypten, og jeg har hørt deres Klageskrig over deres Undertrykkere, ja, jeg kender deres Lidelser;
8og jeg er steget ned for at udfri dem af Ægyptens Hånd og føre dem bort fra dette Land til et godt og vidtstrakt Land, til et Land, der flyder med Mælk og Honning, til Kana'anæernes, Hetitternes, Amoritternes, Perizzitternes, Hivvitternes og Jebusitternes Egn.
9Se, nu er Israelitternes Klageskrig nået til mig, og jeg har også set den Trængsel, Ægypterne har bragt over dem.
10Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal føre mit Folk, Israelitterne, ud af Ægypten!”
11Men Moses sagde til Gud: “Hvem er jeg, at jeg skulde kunne gå til Farao og føre Israelitterne ud af Ægypten?”
12Han svarede: “Jo, jeg vil være med dig! Og dette skal være dig Tegnet på, at det er mig, der har sendt dig: Når du har ført Folket ud af Ægypten, skal I dyrke Gud på dette Bjerg!”
13Men Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til Israelitterne og siger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans Navn?”
14Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Således skal du sige til Israelitterne: JEG ER* har sendt mig til eder!” { *Tydnig af Navnet Jahve (se Ordforklaringen under Herren.) }
15Og Gud sagde fremdeles til Moses: “Således skal du sige til Israelitterne: HERREN, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit Navn til evig Tid, og således skal jeg kaldes fra Slægt til Slægt.
16Gå nu hen og kald Israels Ældste sammen og sig til dem: HERREN, eders Fædres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for mig og sagt: Jeg har givet Agt på eder og på, hvad man har gjort imod eder i Ægypten,
17og jeg har sat mig for at føre eder ud af Ægyptens Elendighed til Kana'anæernes, Hetitternes, Amoritternes, Perizzitternes, Hivvitternes og Jebusitternes Land, til et Land, der flyder med Mælk og Honning!
18De vil høre på dig, og du skal sammen med Israels Ældste gå til Ægypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebræernes Gud, har mødt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN vor Gud!
19Jeg ved vel, at Ægypterkongen ikke vil tillade eder at drage bort uden med Magt;
20men jeg skal udrække min Hånd og ramme Ægypten med alle mine Undergerninger, som jeg vil gøre der; så skal han give eder Lov til at drage af Sted.
21Og jeg vil stemme Ægypterne gunstigt mod dette Folk, så at I, når I drager bort, ikke skal drage bort med tomme Hænder.
22Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er til Huse hos hende, om Sølv og Guldsmykker og Klæder, og I skal give eders Sønner og Døtre det på. Således skal I tage Bytte fra Ægypterne.”