MATTHÆUS 13:24-58

²⁴En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: “Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.

²⁵Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt Hveden og gik bort.

²⁶Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til Syne.

²⁷Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?

²⁸Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke det sammen?

²⁹Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen, skulle rykke Hveden op tillige med det.

³⁰Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min Lade!”

³¹En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: “Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.

³²Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op, er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.”

³³En anden Lignelse talte han til dem: “Himmeriges Rige ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen.”

³⁴Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse talte han intet til dem,

³⁵for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger: “Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra Verdens Grundlæggelse.”

³⁶Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom til ham og sagde: “Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!”

³⁷Men han svarede og sagde: “Den, som sår den gode Sæd, er Menneskesønnen,

³⁸og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men Ugræsset er den Ondes Børn,

³⁹og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens Ende; og Høstfolkene ere Engle.

⁴⁰Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således skal det ske ved Verdens Ende.

⁴¹Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;

⁴²og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

⁴³Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!

⁴⁴Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

⁴⁵Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne Perler;

⁴⁶og da han fandt én meget kostbar Perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.

⁴⁷Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags.

⁴⁸Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud.

⁴⁹Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige

⁵⁰og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.

⁵¹Have I forstået alt dette?” De sige til ham: “Ja.”

⁵²Men han sagde til dem: “Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forråd.”

⁵³Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han bort derfra.

⁵⁴Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så at de bleve slagne af Forundring og sagde: “Hvorfra har han denne Visdom og de kraftige Gerninger?

⁵⁵Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?

⁵⁶Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt dette?”

⁵⁷Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: “En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,”

⁵⁸Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres Vantros Skyld.