1Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:
2“På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.
3Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.
4Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre; men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.
5Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store*. { *Ordene “på deres Klæder” findes ikke i de ældste Håndskrifter. }
6Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne
7og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.
8Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi én er eders Mester, men I ere alle Brødre.
9Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi én er eders Fader, han, som er i Himlene.
10Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi én er eders Vejleder, Kristus.
11Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.
12Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.
13Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.
14Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.* { *V. 14 mangler i de ældste håndskrifter og står i andre mellem v. 12 og 13. Det er vistnok her indføjet fra Mark. 12, 40. Luk. 20, 47. }
15Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.
16Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.
17I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?
18Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.
19I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?
20Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.
21Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.
22Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.
23Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.
24I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!
25Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.
26Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.
27Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt, men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.
28Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.
29Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:
30Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.
31Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.
32Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!
33I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?
34Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,
35for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns, Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.
36Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.
37Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.
38Se, eders Hus lades eder øde!
39Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!”
