LUKAS 12:6-35

⁶Sælges ikke fem Spurve for to Penninge*? og ikke én af dem er glemt hos Gud. { *se Matth. 10, 29. }

⁷Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.

⁸Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.

⁹Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.

¹⁰Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.

¹¹Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.

¹²Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”

¹³Men en af Skaren sagde til ham: “Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”

¹⁴Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”

¹⁵Og han sagde til dem: “Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”

¹⁶Og han sagde en Lignelse til dem: “Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.

¹⁷Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.

¹⁸Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;

¹⁹og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!

²⁰Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?

²¹Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”

²²Men han sagde til sine Disciple: “Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.

²³Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.

²⁴Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?

²⁵Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?

²⁶Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?

²⁷Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

²⁸Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!

²⁹Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!

³⁰Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.

³¹Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.

³²Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

³³Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.

³⁴Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.

³⁵Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!