6 Sælges ikke fem Spurve for to Penninge*? og ikke én af dem er glemt hos Gud. { *se Matth. 10, 29. }
7 Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
8 Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
9 Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
10 Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.
11 Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12 Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”
13 Men en af Skaren sagde til ham: “Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”
14 Men han sagde til ham: “Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”
15 Og han sagde til dem: “Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”
16 Og han sagde en Lignelse til dem: “Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.
17 Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
19 og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
20 Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?
21 Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”
22 Men han sagde til sine Disciple: “Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
23 Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
24 Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
25 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
26 Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
27 Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
28 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
29 Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
30 Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
31 Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32 Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
33 Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
34 Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.
35 Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
