1Følgende er de Landstrækninger, Israelitterne fik til Arvelod i Kana'ans Land, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse tildelte dem
2ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det Påbud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.
3Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides Jordan; men Levitterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.
4Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og Efraim; og Levitterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i tillige med de tilhørende Græsmarker til deres Hjorde og Kvæg.