FØRSTE KONGEBOG 21:5-23

⁵Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: “Hvorfor er du så misfornøjet, og hvorfor spiser du ikke?”

⁶Han svarede hende: “Jo, jeg sagde til Jizre'elitten Nabot: Overlad mig din Vingård for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en anden Vingård i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede: Jeg vil ikke overlade dig min Vingård!”

⁷Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: “Er det dig, der for Tiden er Konge i Israel? Stå op, spis og vær ved godt Mod, jeg skal skaffe dig Jizre'elitten Nabots Vingård!”

⁸Derpå skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl under og sendte det til de Ældste og de fornemme i Nabots By, dem, han boede imellem.

⁹I Brevet havde hun skrevet: “Udråb en Fastedag og sæt Nabot øverst blandt Folket

¹⁰og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ham og sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og før ham så ud og sten ham til Døde!”

¹¹Hans Bysbørn, de Ældste og de fornemme, som boede i hans By, gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, således som der stod i Brevet, hun havde sendt dem;

¹²de udråbte en Fastedag og satte Nabot øverst blandt Folket;

¹³og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede imod ham i Folkets Påhør og sagde: “Nabot har forbandet Gud og Kongen!” Og derpå førte de ham uden for Byen og stenede ham til Døde.

¹⁴Så sendte de Jesabel det Bud: “Nabot er stenet til Døde!”

¹⁵Og da Jesabel hørte, at Nabot var stenet til Døde, sagde hun til Akab: “Stå op og tag Jizre'elitten Nabots Vingård, som han vægrede sig ved at sælge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke mere, han er død!”

¹⁶Så snart Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned til Jizre'elitten Nabots Vingård for at tage den i Besiddelse.

¹⁷Men HERRENS Ord kom til Tisjbitten Elias således:

¹⁸“Stå op, gå Akab, Israels Konge i Samaria, i Møde; han er just i Nabots Vingård, som han er gået ned at tage i Besiddelse.

¹⁹Og tal således til ham: Så siger HERREN: Har du myrdet og allerede tiltrådt Arven? Sig fremdeles til ham: Så siger HERREN: På samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de også slikke dit!”

²⁰Da sagde Akab til Elias: “Har du fundet mig, min Fjende?” Og han svarede: “Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv til at gøre, hvad der er ondt i HERRENS Øjne,

²¹se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bort og udrydde hvert mandligt Væsen, store og små, af Akabs Slægt, i Israel;

²²jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, Hus og Ba'sjas, Abijas Søns, Hus for den Krænkelse, du har øvet, og fordi du har forledt Israel til Synd.

²³Men også om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal æde Jesabel på Jizre'els Mark!