Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 4 MOSEBOG - 4 MOSEBOG 11

4 MOSEBOG 11:20-34

Help us?
Click on verse(s) to share them!
20men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!”
21Moses svarede: “600.000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise en hel Måned!
22Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?”
23HERREN svarede Moses: “Er HERRENS Arm for kort? Nu skal du få at se, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej.”
24Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENS Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.
25Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.
26Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.
27Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: “Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.”
28Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: “Min Herre Moses, stands dem i det!”
29Men Moses sagde til ham: “Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt HERRENS Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd komme over dem!”
30Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.
31Da rejste der sig på HERRENS Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.
32Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.
33Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede HERRENS Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget hård Straf ramme Folket.
34Og man kaldte Stedet Kibrot-Hatta'ava*, thi der blev de lystne Folk jordet. { *dvs. lysthedens Grave. }

Read 4 MOSEBOG 114 MOSEBOG 11
Compare 4 MOSEBOG 11:20-344 MOSEBOG 11:20-34