ORDSPROGENE 29:20-27

²⁰Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

²¹Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

²²Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.

²³Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.

²⁴Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen*, men melder intet. { *Øvrighedens forbandende Trusler over den Skyldiges Medvidere, som intet angiver. 3 Mos. 5, 1. }

²⁵Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.

²⁶Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.

²⁷Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.