LUKAS 9:5-25

⁵Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem.”

⁶Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

⁷Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;

⁸men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.

⁹Men Herodes sagde: “Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?” Og han søgte at få ham at se.

¹⁰Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.

¹¹Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.

¹²Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: “Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted.”

¹³Men han sagde til dem: “Giver I dem at spise!” Men de sagde: “Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde.”

¹⁴De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: “Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver.”

¹⁵Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.

¹⁶Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.

¹⁷Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

¹⁸Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: “Hvem sige Skarerne, at jeg er?”

¹⁹Men de svarede og sagde: “Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.”

²⁰Og han sagde til dem: “Men I hvem sige I, at jeg er?” Og Peter svarede og sagde: “Guds Kristus.”

²¹Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,

²²idet han sagde: “Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag.”

²³Men han sagde til alle: “Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;

²⁴thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.

²⁵Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?