LUKAS 9:19-46

¹⁹Men de svarede og sagde: “Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden.”

²⁰Og han sagde til dem: “Men I hvem sige I, at jeg er?” Og Peter svarede og sagde: “Guds Kristus.”

²¹Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,

²²idet han sagde: “Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag.”

²³Men han sagde til alle: “Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;

²⁴thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.

²⁵Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?

²⁶Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.

²⁷Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige.”

²⁸Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.

²⁹Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.

³⁰Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,

³¹som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.

³²Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

³³Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: “Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;” men han vidste ikke, hvad han sagde.

³⁴Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.

³⁵Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: “Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!”

³⁶Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

³⁷Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.

³⁸Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: “Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.

³⁹Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;

⁴⁰og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.”

⁴¹Men Jesus svarede og sagde: “O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!”

⁴²Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.

⁴³Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

⁴⁴“Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.”

⁴⁵Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

⁴⁶Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.