40Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.
41Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd
42og råbte med høj Røst og sagde: “Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!
43Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?
44Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.
45Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,”
46Og Maria sagde: “Min Sjæl ophøjer Herren;
47og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;
48thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,
49fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;
50og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.
52Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.
53Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.
54Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed
55imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre.”