Text copied!
CopyCompare
Yusugât Pat Âlep Den - Luka

Luka 5

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Hilâm siân Yesuŋe Genesaret bâtgum dâtŋân kindo Anutugât den are nâŋgâwerâm gam ândeaŋmâ kinbiâ
2waŋga lâuwâ yelegep. Aregât ambolupŋande waŋganba sopanmâ iŋan ito pulim kili. Akto iŋangât ito pulim kinbiâ
3Yesuŋe Simoŋgât waŋgan âgâm hin magaŋep, “Den makyeŋgiwerân aregât waŋga ire memenâ getek bam indâŋân kilâk.” dâmbo mendo indâŋângen ariyi. Arim tatbiâ Yesuŋe kâmot nupiân kili are den makyeŋgim malep.
4Makyeŋgimbo bo akto Simoŋ hin dâm magaŋep, “Bâtgum tânâmŋân arim âmâ iŋan ito panmâ iŋan oloŋ.” dâep.
5Hain dâmbo Simoŋŋe hin dâm magaŋep, “Apo, hândâkŋân sop kâlep manmâ iŋan itoŋe are pandenŋe gembo iŋan siâ bo menden. Bo dondâ. Gârâmâ gâŋgât den are lokom arim iŋan ito panmâ ekberen.” dâep.
6Hain dâmbo âmâ iŋan ito are panbiâ gembo iŋan dondâ kâlegen kulukbiâ aregât umatŋân tâk hâre akberâm agep.
7Hain akto hâk hilâlâm nâŋgâm âmâ galalupyeŋe waŋga siân mali are yeŋgonbiâ gam tân yeŋguyi. Tân yeŋgum iŋan are bikŋe membiâ waŋga lâuwâ lâuwâ pikto âmâ kumbuŋe kawut yekberâm agep.
8Hain akto Petorogât galalupŋe akto emi teulogâtŋe lâuwâ kotyetŋe Yakobo akto Yohane are Sebedaio nanlogâtŋe yâkŋe iŋan dondâ are ekmâ sân sân meyi. Sân sân membiâ Simoŋ Petoroŋe Yesugât keiŋân kâŋgom gem hin dâep, “Woe, Humo, dosane humo mem luâk bâleŋe manman aregât hepun nekmâ ari.” dâep. Hain dâmbo Yesuŋe hin dâep, “Gâ bo hamewak. Iŋangât âi memat dop hainâk hâmbâi luâk mem oloŋ yekmenâ nâŋgât kâmot akbai.” dâep.
11Hain dâmbo waŋga are membiâ nupiân âgâmbo âmâ wan me wan are hepunmâ Yesu olop arim mali.
12Yesuŋe manmâ kepia are hepunmâ siângen ariep. Arimbo luâk siâ hâk bâle kârikŋe malep arekŋe Yesu ekmâ âmâ enemŋân gam hin dâm ulilaŋep, “Kotdâ, gâŋe diwi bâle aktân ire mem howai nekmenâ âlepŋe akberân aregât kârikŋe tatgiŋdâp aregât gugak mem howai nekmenâ âlepŋe akberân me bo?” dâep.
13Hain dâmbo Yesuŋe hâkŋe mem howaiep. Howaim hin dâm magaŋep, “Nâŋgâ giŋdângât pandagâk.” dâmbo ainâk hâk bâle are pandakto ârândâŋ agep.
14Akto Yesuŋe den hin magaŋep, “Gâŋe iregât pat luâk bo makyeŋgim yânâk arim âmâ sumbe kat kat luâk are yeŋgâlân arimenâ gekbi. Akto diwi pandak giŋdâp iregât Moseŋe den kulemgoep are lokom Anutugât pat soŋgo huit omenâ are ekmâ hin dâwai, “Âo, luâk iregât diwi bâle emelâk pandakto ârândâŋ aktâp.” dâwai.” dâep. Yesuŋe hain dâm magaŋdo ariep.
15Hain magaŋdo luâk âlepŋe agep aregât den pat arekŋe sambelem kepia ârândâŋ arimbo hin dâm magaŋgi goaŋgi akmini, “Yesuŋe den makto nâŋgâenŋe bunŋe akbiap, are âmâ kundatnenŋe bo aknengiwiapgât yâkgâlân arine.” Hain dâm hârogâkŋe yâkgâlân arimini.
16Arim mendugum kinbiâ hepun yekmâ hân pumângen arimbo Anutu olop den akminiat.
17Akto hilâm siân Yesuŋe den makmâ hulaŋmâ potatmâ yeŋgim malep. Mando âmâ Parisaio luâk akto Mosegât den kârikŋe oyaŋmâ makyeŋgiyi are Galilaia hânân gâtŋe akto Yudaia hânân gâtŋe akto Yerusalem kepian gâtŋe arekŋe togom tali. Tatbiâ Anutuŋe Yesu memeŋe agaŋdo âmâ luâk heŋgem yeŋguep.
18Heŋgem yeŋgumbo ainâk luâk bâtŋe keiŋe kârigiep siâ galalupŋande temân katmâ lokom togoyi. Togom âmâ emelan mem âgâm Yesugât enemŋân katberâm
19âmâ luâk gam turuŋ panmâ kili. Aregât gain gain akmâ katne dâm tirekŋânba âgâm emet bokŋân kinmâ ainba bok gagaimbiâ dâpŋe miawakto ainba luâk are temdâk tâgân panbiâ gem gem luâk âmbâle hutyeŋân Yesugât enemŋân giep.
20Gembo Yesuŋe biwiyeŋe ekmâ nâŋgâm âmâ luâk kundatdâ are hin dâm magaŋep, “Dosage puligiŋdângât Anutuŋe hâuŋe bo giŋbiap.”

21Hain dâmbo Mosegât den makyeŋgiyi akto Parisaio luâk yâkŋe den are nâŋgâm âmâ biwiyeŋân hin nâŋgâyi, “Anutuŋe ikiŋak âmâ dosayeŋe hepun yeŋgimap ina luâk irekŋe yâkgât dop akberâmbo bâliâp.” dâyi.
22Hain nâŋgâm kinbiâ Yesuŋe yekmâ nâŋgâm âmâ hin dâm makyeŋgiep, “Biwiyeŋân hain nâŋgâi are âmâ ârândâŋ bo aktâp.
23Gain gain arekŋe owâiŋe luâk bâleŋe ire hin dâm magaŋberân, “Anutuŋe dosage hepundâp.” hain dâm magaŋberân me hin dâm magaŋberân, “Agatmâ ari.”
24Aregât maktere nâŋgâŋet. Nâ Anutuŋe dosayeŋe puliwiangât huŋgun niŋdo geân aregât Anutuŋe nâ kârikŋe niŋep aregât keiŋe ekmâ nâŋgâŋet.” dâep. Hain dâm makyeŋgim aregât luâk bâtŋe keiŋe kârigiep are hin dâm magaŋep, “Agatmâ tem tâkge meakmâ emetgân ari.” dâep.
25Hain dâm magaŋdo ainâk tem tâkŋe meakmâ Anutu kotŋe mem agatmâ kepiaŋângen ariep.
26Arimbo ekmâ nâŋgâm bâtyeŋe dâtyeŋân igim kinmâ Anutu kotŋe mem agatmâ hin dâyi, “Uŋak iren agak meme irakŋe pup pup ekten.” dâyi.
27Akto Yesuŋe emelanba gem ariep. Arimbo puli meme luâk siâ kotŋe Lewi yâkŋe gawamangât puli emetŋân tato ekmâ hin dâm magaŋep, “Gâ nâ penâniŋmenâ olowâk manbaet.” dâmbo
28Lewiŋe wan me wan are hârok hepunmâ agato Yesu olop ariyiat.
29Akto Lewiŋe Yesu ikiŋe emelan talâk dâm kewugum âgâm Yesugât heroŋe nâŋgâm sot oep. Om puli meme luâk akto luâk bikŋe meyekto gambiâ olop sot neyi.
30Nem tatbiâ Parisaio luâk akto Mosegât den makyeŋgiyi yâkŋe yekmâ nâŋgâmbiâ bâlimbo Yesu olop mali are hin dâm makyeŋgiyi, “Yeŋe Roma yeŋgât gawaman puli meme luâk akto luâk bâleŋe yâk olop tatmâ sot nembiâ ârândâŋ bo aktâp.”
31Hain dâmbiâ Yesuŋe nâŋgâm hin dâm makyeŋgiep, “Âlepŋe manmai are yeŋgâlân doktaŋe âi bo ketugumai. Kundatdâ areyeŋgâlân âi ketugumai.
32Aregât keiŋe hin. Nâŋe luâk âlepŋeâk bo meyekman. Luâk bâleŋe olowâk mem oloŋ yektere aregât bâleŋe yeŋe makmâ miawakbiâ biwiyeŋe Anutugâlân ari kilâkgât dâm yeŋgât geân.” dâep.
33Yesuŋe hain dâmbo Parisaio akto Mosegât den makyeŋgiyi are yeŋgâlân gâtŋe bikŋande hin dâm magaŋi, “Yohane olop manmai arekŋe âmâ hilâm ârândâŋ sot hepunmâ manmâ Anutu ulilaŋmai. Akto nengâlân gâtŋe hainâk akmâ manmai. Gârâmâ gâ olop mandâiŋe sot hanâk nem manmai are nâŋgâenŋe ârândâŋ bo aktâp.” dâyi.
34Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Luâk humo siâŋe âmbâle mendo âmâ sot ombiâ kâmotlupŋe yâk olop heroŋe akmai sop ain âmâ bikŋande sot bo nem yân tatberen dâmbiâ aregât ârândâŋ bo akmap.
35Bo kârikŋe. Hâmbâi luâk humo nâ menekmâ kewugunekbiâ bo aktere âmâ undâgât niŋmâ okotyeŋe nâŋgâm sop ain âmâ sot bâlâk manbai.” Yesuŋe hain dâep.
36Hain dâm âmâ ikiŋaet den ginŋe siâ hin dâm makyeŋgiep, “Luâk siâŋe sâŋgum irakŋe hârem arekŋe mem hâk katipŋe duwalak duwalakŋe tâmbâŋe are bo parutmap. Sâŋgum irakŋe tâmbâŋe hut bit parutmap dâine sâŋgum irakŋe are bâliwop akto sâŋgum lâuwâ are dopŋe konok bo akbop.
37Akto nen âmâ waiŋ tu irakŋe yo hâkŋe tâmbâŋân bo kâienŋe gemap. Hain akmaen dâine waiŋ tuŋe arekŋe yo hâkŋe are mendo âmâ bim âgâm hogoakbop. Akto waiŋ akto yo hâkŋe lâuwâ lâuwâ bâlewat.
38Aregât waiŋ irakŋande yo hâkŋe irakŋân gembo âlepŋe akmap.

39Dâ siâ waiŋ tâmbâŋe nem hanŋe agepŋe waiŋ irakŋe aregât hâkâŋ akmâ hin dâwiap, “Tâmbâŋe are nendere ukenŋe aktâp.” dâwiap.” dâep.