FILIPPERNE 2:1-15

¹Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

²da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, én Higen,

³intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

⁴og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.

⁵Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,

⁶han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

⁷men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;

⁸og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

⁹Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

¹⁰for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,

¹¹og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

¹²Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

¹³thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.

¹⁴Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

¹⁵for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,