DOMMER 11:5-26

⁵Og da Ammonitterne angreb Israel, drog Gileads Ældste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.

⁶De sagde til Jefta: “Kom og vær vor Fører, at vi kan tage Kampen op med Ammonitterne!”

⁷Jefta svarede Gileads Ældste: “Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nød?”

⁸Men Gileads Ældste sagde til Jefta: “Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med Ammonitterne, skal du være Høvding over os, over alle Gileads Indbyggere!”

⁹Jefta svarede Gileads Ældste: “Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med Ammonitterne, og HERREN giver dem i min Magt, så vil jeg være eders Høvding!”

¹⁰Da sagde Gileads Ældste til Jefta: “HERREN hører Overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!”

¹¹Da drog Jefta med Gileads Ældste; og Folket gjorde ham til deres Høvding og Fører. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENS Åsyn i Mizpa.

¹²Derpå sendte Jefta Sendebud til Ammonitternes Konge og lod sige: “Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?”

¹³Ammonitternes Konge svarede Jeftas Sendebud: “Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra Ægypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!”

¹⁴Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammonitternes Konge

¹⁵og lod sige: “Således siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammonitternes Land!

¹⁶Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem Ørkenen til det røde Hav og kom derpå til Kadesj.

¹⁷Da sendte Israel Sendebud til Edomitternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomitternes Konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabitternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.

¹⁸Derpå drog de igennem Ørkenen og gik uden om Edomitternes og Moabitternes, Land, og da de nåede Egnen østen for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betrådte ikke Moabs Enemærker, thi Arnon er Moabs Grænse.

¹⁹Israel sendte derpå Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoritterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at nå hen, hvor vi skal!

²⁰Men Sihon nægtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hær, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.

²¹Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hær i Israels Hånd, så at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoritterne boede i;

²²de underlagde sig hele Amoritternes Område fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan.

²³Således drev HERREN, Israels Gud, Amoritterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres Land!

²⁴Ikke sandt, når din Gud Kemosj driver nogen bort, så tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.

²⁵Er du vel bedre end Zippors Søn, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,

²⁶da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Småbyer, i Aroer med Småbyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 År? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?