4 MOSEBOG 23:6-21

⁶Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med alle Moabs Høvdinger.

⁷Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs Konge fra Østens Bjerge: “Kom og forband mig Jakob, kom og kald Vrede ned over Israel!”

⁸Hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde Vrede, når HERREN ej vredes!

⁹Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne skuer jeg det, et Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til Hedningefolkene.

¹⁰Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran? Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!

¹¹Da sagde Balak til Bileam: “Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har velsignet dem!”

¹²Men han svarede: “Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERREN lægger mig i Munden?”

¹³Da sagde Balak til ham: “Følg med mig til et andet Sted, hvorfra du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det hele, og forband mig det så fra det Sted!”

¹⁴Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen af Pisga og rejste der syv Altre og ofrede en Tyr og en Vædder på hvert.

¹⁵Derpå sagde Bileam til Balak: “Bliv stående her ved dit Brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!”

¹⁶Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde: “Vend tilbage til Balak og tal således!”

¹⁷Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: “Hvad har HERREN sagt?”

¹⁸Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt til mig, Zippors Søn!

¹⁹Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han taler uden at fuldbyrde det?

²⁰Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet tilbage!

²¹Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; HERREN dets Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.