4 MOSEBOG 21:4-29

⁴Så brød de op fra Bjerget Hor i Retning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utålmodigt

⁵og talte mod Gud og Moses og sagde: “Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde.”

⁶Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket så en Mængde af Israel døde.

⁷Så kom Folket til Moses og sagde: “Vi har syndet ved at tale imod HERREN og dig; gå i Forbøn hos HERREN, at han tager Slangerne fra os!” Og Moses gik i Forbøn for Folket.

⁸Da sagde HERREN til Moses: “Lav dig en Slange og sæt den på en Stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!”

⁹Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; og enhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.

¹⁰Så brød Israelitterne op og slog Lejr i Obot;

¹¹og de brød op fra Obot og slog Lejr i Ijje-Ha'abarim i Ørkenen østen for Moab.

¹²Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.

¹³Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på Amoritternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoritterne.

¹⁴Derfor hedder det i Bogen om HERRENS Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,

¹⁵som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.

¹⁶Derfra brød de op til Be'er*; det er det Be'er, HERREN havde for Øje, da han sagde til Moses: “Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!” { *betyder Brønd. }

¹⁷Da sang Israelitterne denne Sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!

¹⁸Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;

¹⁹fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;

²⁰fra Bamot til halen på Moabs Højslette, til Pisgas Top, som rager op over Ørkenen.

²¹Israel sendte nu Sendebud til Amoritterkongen Sihon og lod sige:

²²“Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind på Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!”

²³Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.

²⁴Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammonitternes Land; thi Ja'zer ligger ved Ammonitternes Grænse;

²⁵og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoritternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.

²⁶Thi Hesjbon var Amoritterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.

²⁷Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!

²⁸Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opåd Arnons Højder.

²⁹Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosj's Folk! Han* gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoritternes Konge. { *dvs. Kemosj, Moabs Gud. }