4 MOSEBOG 16:27-48

²⁷Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres Telte med deres Hustruer og Børn, store og små.

²⁸Og Moses sagde: “Derpå skal I kende, at HERREN har sendt mig for at gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenrådighed:

²⁹Dersom disse dør på vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har HERREN ikke sendt mig;

³⁰men hvis HERREN lader noget uhørt ske, så Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i Dødsriget, da skal I derpå kende, at disse Mænd har hånet HERREN!”

³¹Og straks, da han havde talt alle disse Ord, åbnede Jorden sig under dem,

³²og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede;

³³og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen.

³⁴Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: “Blot ikke Jorden skal opsluge os!”

³⁵Og Ild for ud fra HERREN og fortærede de 250 Mænd, der frembar Røgelse.

³⁶Da talede HERREN til Moses og sagde:

³⁷“Sig til Eleazar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Panderne ud af Branden og strø Gløderne ud noget derfra; thi hellige

³⁸er de Pander, der tilhørte disse Mænd, som begik en Synd, der kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtræk på Alteret, thi de frembar dem for HERRENS Åsyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene Israelitterne til Tegn.”

³⁹Da tog Præsten Eleazar Kobberpanderne, som de opbrændte Mænd havde frembåret, og hamrede dem ud til. Overtræk på Alteret

⁴⁰som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen Lægmand, ingen, som ikke hører til Arons Efterkommere, må træde frem for at ofre Røgelse for HERRENS Åsyn, for at det ikke skal gå ham som Kora og hans Tilhængere, således som HERREN havde sagt ham ved Moses.

⁴¹Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: “Det er eder, der har, dræbt HERRENS Folk!”

⁴²Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod Åbenbaringsteltet, og se, Skyen dækkede det, og HERRENS Herlighed kom til Syne.

⁴³Da trådte Moses og Aron hen foran Åbenbaringsteltet,

⁴⁴og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:

⁴⁵“Fjern eder fra denne Menighed, så vil jeg i et Nu tilintetgøre dem!” Da faldt de på deres Ansigt,

⁴⁶og Moses sagde til Aron: “Tag din Pande, læg Gløder fra Alteret på og kom Røgelse på og skynd dig så hen til Menigheden og skaf den Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen har allerede taget fat!”

⁴⁷Da tog Aron det, således som Moses havde sagt, og løb midt ind i Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt Folket, men han kom Røgelsen på og skaffede Folket Soning.

⁴⁸Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte Plagen op.