27Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35Thi den, der finder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.