ORDSPROGENE 23:1-22

¹Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

²og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

³Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.

⁴Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

⁵Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

⁶Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;

⁷thi han sidder med karrige Tanker*; han siger til dig: “Spis og drik!” men hans Hjerte er ikke med dig. { *Oversættelsen usikker. }

⁸Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

⁹Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

¹⁰Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;

¹¹thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

¹²Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

¹³Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

¹⁴du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

¹⁵Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

¹⁶og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!

¹⁷Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;

¹⁸en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

¹⁹Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

²⁰Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;

²¹thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

²²Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!