ESAJAS 1:1-9

¹Det Syn, Esajas, Amoz' Søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de dage, da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.

²Hør, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig.

³En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.

⁴Ve det syndefulde Folk, en brødetynget Slægt, Ugerningsmænds Æt, vanartede Børn! De svigtede HERREN, lod hånt om Israels Hellige, vendte ham Ryg.

⁵Kan I tåle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sår er Hovedet, sygt hele Hjertet;

⁶fra Fodsål til isse er intet helt, kun Flænger, Strimer og friske Sår; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.

⁷Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne - så øde som ved Sodomas Undergang.

⁸Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingård, et Vagtskur i en Græskarmark, en omringet By.

⁹Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.