Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 4 MOSEBOG - 4 MOSEBOG 22

4 MOSEBOG 22:15-38

Help us?
Click on verse(s) to share them!
15Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;
16og de kom til Bileam og sagde til ham: “Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!
17Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!”
18Men Bileam svarede Balaks Folk: “Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
19bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!”
20Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: “Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!”
21Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.
22Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENS Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.
23Da nu Æselet så HERRENS Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.
24Da stillede HERRENS Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider;
25og da Æselet så HERRENS Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det.
26HERRENS Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre.
27Da Æselet så HERRENS Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken.
28Men HERREN åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: “Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?”
29Bileam svarede Æselet: “Du har drillet mig; havde jeg haft et Sværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!”
30Men Æselet sagde til Bileam: “Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig?” Han svarede: “Nej!”
31Da åbnede HERREN Bileams Øjne, og han så HERRENS Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit Ansigt.
32Men HERRENS Engel sagde til ham: “Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
33Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets Liv!”
34Da sagde Bileam til HERRENS Engel: “Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage.”
35HERRENS Engel sagde til Bileam: “Følg blot med disse Mænd, men du må kun sige de Ord, jeg siger dig!” Så fulgte Bileam med Balaks Høvdinger.
36Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse.
37Og Balak sagde til Bileam: “Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?”
38Bileam sagde til Balak: “Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, må jeg tale!”

Read 4 MOSEBOG 224 MOSEBOG 22
Compare 4 MOSEBOG 22:15-384 MOSEBOG 22:15-38