Text copied!
CopyCompare
Hellig Bibel - 4 MOSEBOG - 4 MOSEBOG 16

4 MOSEBOG 16:1-15

Help us?
Click on verse(s) to share them!
1Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Eliab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør.
2De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd, Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mænd.
3Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: “Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over HERRENS Forsamling?”
4Da Moses hørte det, faldt han på sit Ansigt.
5Derpå talte han til Kora og alle hans Tilhængere og sagde: “Vent til i Morgen, så vil HERREN give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham Adgang til sig; den, han udvælger, vil han give Adgang til sig.
6Således skal I gøre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilhængere,
7og læg så i Morgen Gløder på og kom Røgelse på for HERRENS Åsyn, så skal den, HERREN udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I Levisønner!”
8Fremdeles sagde Moses til Kora: “Hør nu, I Levisønner!
9Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet ved HERRENS Bolig og stå til Tjeneste for Menigheden?
10Han har givet dig og med dig alle dine Brødre, Levis Sønner, Adgang til sig og nu attrår I også Præsteværdigheden!
11Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har rottet eder sammen mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!”
12Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Sønner, men de sagde: “Vi kommer ikke!
13Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et Land, der flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørkenen, siden du oven i Købet vil opkaste dig til Herre over os!
14Du har sandelig ikke ført os til et Land, der flyder med Mælk og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse Mænd Blår i Øjnene? Vi kommer ikke!”
15Da harmedes Moses højlig og sagde til HERREN: “Vend dig ikke til deres Offergave! Ikke så meget som et Æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!”

Read 4 MOSEBOG 164 MOSEBOG 16
Compare 4 MOSEBOG 16:1-154 MOSEBOG 16:1-15