4 MOSEBOG 14:30-44

³⁰Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med løftet Hånd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb, Jefunnes Søn, og Josua, Nuns Søn.

³¹Eders små Børn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I har vraget,

³²men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,

³³og eders Sønner skal flakke om i Ørkenen i fyrretyve År og undgælde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er gået til Grunde i Ørkenen.

³⁴Som I brugte fyrretyve Dage til at undersøge Landet, således skal I undgælde for eders Misgerninger i fyrretyve År, ét År for hver Dag, og således få mit Mishag at føle.

³⁵Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, således vil jeg handle med hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i Ørkenen her skal de gå til Grunde, i den skal de dø!”

³⁶Og de Mænd, Moses havde udsendt for at undersøge Landet, og som efter deres Tilbagekomst havde fået hele Menigheden til at knurre imod ham ved at tale nedsættende om Landet,

³⁷de Mænd, der havde talt nedsættende om Landet, fik en brat Død for HERRENS Åsyn:

³⁸kun Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, blev i Live af de Mænd, der var draget hen for at undersøge Landet.

³⁹Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;

⁴⁰og tidligt næste Morgen drog de op mod det øverste af Bjerglandet og sagde: “Se, vi er rede til at drage op til det Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet.”

⁴¹Da sagde Moses: “Hvorfor vil I overtræde HERRENS Bud? Det vil ikke gå godt!

⁴²Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!

⁴³Thi Amalekitterne og Kana'anæerne vil møde eder der, og I skal falde for Sværdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er ikke med eder!”

⁴⁴Alligevel formastede de sig til at drage op mod det øverste af Bjerglandet; men HERRENS Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.