4 MOSEBOG 11:25-32

²⁵Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

²⁶Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

²⁷Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: “Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.”

²⁸Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: “Min Herre Moses, stands dem i det!”

²⁹Men Moses sagde til ham: “Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt HERRENS Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd komme over dem!”

³⁰Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

³¹Da rejste der sig på HERRENS Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

³²Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.