ORDSPROGENE 23:1-32

¹Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

²og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

³Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.

⁴Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

⁵Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

⁶Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;

⁷thi han sidder med karrige Tanker*; han siger til dig: “Spis og drik!” men hans Hjerte er ikke med dig. { *Oversættelsen usikker. }

⁸Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

⁹Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

¹⁰Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;

¹¹thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

¹²Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

¹³Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

¹⁴du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

¹⁵Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

¹⁶og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!

¹⁷Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENS Frygt;

¹⁸en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

¹⁹Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

²⁰Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;

²¹thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

²²Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!

²³Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.

²⁴Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

²⁵din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!

²⁶Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

²⁷Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde*, en snæver Brønd; { *se til Ordsp. 2, 16. }

²⁸ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.

²⁹Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

³⁰De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.

³¹Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,

³²men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;