19Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
20Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.
21Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.
22Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
23Men når de forfølge eder i én By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
24En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
25Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
26Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
27Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!
28Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede.
29Sælges ikke to Spurve for en Penning*? Og ikke én af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie. { *As, 1&16 af en Denar (se k. 18, 28) eller omtrent 4 Øre. }
30Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.
31Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.