LUKAS 9:33-54

³³Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: “Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;” men han vidste ikke, hvad han sagde.

³⁴Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.

³⁵Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: “Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!”

³⁶Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

³⁷Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.

³⁸Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: “Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.

³⁹Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;

⁴⁰og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke.”

⁴¹Men Jesus svarede og sagde: “O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!”

⁴²Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.

⁴³Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

⁴⁴“Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder.”

⁴⁵Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

⁴⁶Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.

⁴⁷Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.

⁴⁸Og han sagde til dem: “Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.”

⁴⁹Men Johannes tog til Orde og sagde: “Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os.”

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: “Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder.”

⁵¹Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.

⁵²Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.

⁵³Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.

⁵⁴Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: “Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?”