LUKAS 1:61-72

⁶¹Og de sagde til hende: “Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.”

⁶²Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.

⁶³Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: “Johannes er hans Navn.” Og de undrede sig alle.

⁶⁴Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.

⁶⁵Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.

⁶⁶Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: “Hvad mon der skal blive af dette Barn?” Thi Herrens Hånd var med ham.

⁶⁷Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:

⁶⁸“Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk

⁶⁹og har oprejst os et Frelsens Horn* i sin Tjener Davids Hus, { *en kraftig Frelse. }

⁷⁰således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,

⁷¹en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,

⁷²for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,