6Da han havde sagt dette, spyttede han på Jorden og gjorde Dynd af Spyttet og smurte Dyndet på hans Øjne.
7Og han sagde til ham: “Gå hen, to dig i Dammen Siloam” (hvilket er udlagt: udsendt). Da gik han bort og toede sig, og han kom seende tilbage.
8Da sagde Naboerne og de, som før vare vante til at se ham som Tigger: “Er det ikke ham, som sad og tiggede?”
9Nogle sagde: “Det er ham;” men andre sagde: “Nej, han ligner ham.” Han selv sagde: “Det er mig.”
10Da sagde de til ham: “Hvorledes bleve dine Øjne åbnede?”
11Han svarede: “En Mand, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte det på mine Øjne og sagde til mig: Gå hen til Siloam og to dig! Da jeg så gik hen og toede mig, blev jeg seende.”
12Da sagde de til ham: “Hvor er han?” Han siger: “Det ved jeg ikke.”
13De føre ham, som før var blind, til Farisæerne.
14Men det var Sabbat den Dag, da Jesus gjorde Dyndet og åbnede hans Øjne.
15Atter spurgte nu også Farisæerne ham, hvorledes han var bleven seende. Men han sagde til dem: “Han lagde Dynd på mine Øjne, og jeg toede mig, og nu ser jeg.”
16Nogle af Farisæerne sagde da: “Dette Menneske er ikke fra Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten.” Andre sagde: “Hvorledes kan et syndigt Menneske gøre sådanne Tegn?” Og der var Splid imellem dem.
17de sige da atter til den blinde: “Hvad siger du om ham, efterdi han åbnede dine Øjne?” Men han sagde: “Han er en Profet.”
18Så troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de fik kaldt på Forældrene til ham, som havde fået sit Syn.
19Og de spurgte dem og sagde: “Er denne eders Søn, om hvem I sige, at han var født blind? Hvorledes er han da nu seende?”
20Hans Forældre svarede dem og sagde; “Vi vide, at denne er vor Søn, og at han, var født blind.
21Men hvorledes han nu er bleven seende, vide vi ikke, og hvem der har åbnet hans Øjne, vide vi ikke heller; spørger ham; han er gammel nok; han må selv tale for sig.”
22Dette sagde hans Forældre, fordi de frygtede for Jøderne; thi Jøderne vare allerede komne overens om, at dersom nogen bekendte ham som Kristus, skulde han udelukkes af Synagogen.
23Derfor sagde hans Forældre: “Han er gammel nok, spørger ham selv!”
24Da hidkaldte de anden Gang Manden, som havde været blind, og sagde til ham: “Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.”
25Da svarede han: “Om han er en Synder, ved jeg ikke; én Ting ved jeg, at jeg, som var blind, nu ser.”
26De sagde da til ham igen: “Hvad gjorde han ved dig? Hvorledes åbnede han dine Øjne?”
27Han svarede dem: “Jeg har allerede sagt eder det, og I hørte ikke efter. Hvorfor ville I høre det igen? Ville også I blive hans Disciple?”
28Da udskældte de ham og sagde: “Du er hans Discipel; men vi ere Mose Disciple.
29Vi vide, at Gud har talt til Moses; men om denne vide vi ikke. hvorfra han er.”
30Manden svarede og sagde til dem: “Det er dog underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han har åbnet mine Øjne.
31Vi vide, at Syndere bønhører Gud ikke; men dersom nogen er gudfrygtig og gør hans Villie, ham hører han.
32Aldrig er det hørt, at nogen har åbnet Øjnene på en blindfødt.
33Var denne ikke fra Gud, da kunde han intet gøre.”
34De svarede og sagde til ham: “Du er hel og holden født i Synder, og du vil lære os?” Og de stødte ham ud.
35Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham sagde han til ham: “Tror du på Guds Søn?”
36Han svarede og sagde: “Hvem er han, Herre? for at jeg kan tro på ham.”
37Jesus sagde til ham: “Både har du set ham, og den, som taler med dig, ham er det.”
38Men han sagde: “Jeg tror Herre!” og han kastede sig ned for ham.
39Og Jesus sagde: “Til Dom er jeg kommen til denne Verden, for at de, som ikke se, skulle blive seende, og de, som se, skulle blive blinde.”
40Nogle af Farisæerne, som vare hos. ham, hørte dette, og de sagde til ham: “Mon også vi ere blinde?”